HVAD ER STRESS?

Stress er en tilstand, som skyldes kroppens reaktion på belastning og er altså ikke i sig selv en sygdom. Vi har brug for at kunne komme i denne tilstand, når vi skal yde en ekstra indsats, så kortvarig stress er derfor både normalt og hensigtsmæssigt. Varer stresstilstanden længere tid, kan den give både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer og medføre egentlig sygdom. Stress sætter kroppen i en alarmberedskabstilstand, hvor den er klar til at yde sit bedste for at sikre vores overlevelse, hvilket er vældig smart i krævende situationer. Hvis vi får tid til at komme os og restituere mellem belastningerne, falder kroppen til ro af sig selv, og dens normale balance genoprettes. Bliver vi derimod stressede med for korte intervaller eller over for lang tid, får kroppen ikke mulighed for at hvile og genopbygge sig selv, og immunforsvaret svækkes, så vi bliver sårbare over for infektioner og fx nemmere bliver forkølede eller får influenza.

Man behøver ikke have travlt for at blive stresset, og travlhed medfører ikke nødvendigvis stress. Det er oplevelsen af at kunne klare det, man skal, med de ressourcer man har til rådighed og muligheden for at kunne slappe af og restituere mellem belastninger, der afgør, om man risikerer at blive stresset i en sådan grad, at det er skadeligt for helbredet. Alle mennesker kan risikere at gå ned med stress, hvis de belastes for hårdt og/eller langvarigt – også dem, som både af sig selv og andre opleves som værende robuste og stærke.

HVORFOR FÅR MAN STRESS?

Der kan være mange grunde til, at mennesker bliver stressede – både arbejdsmæssige og private forhold kan være årsagen, og det er individuelt, hvad der belaster os, da vi oplever og tolker begivenheder forskelligt. Man kan derfor ikke entydigt udpege specifikke ting som fx ændringer på arbejdspladsen eller huskøb som belastende eller ikke belastende, da det vil være meget forskelligt, hvordan det vil påvirke den enkelte. Så noget, som én person kan opfatte som en spændende, glædelig begivenhed, kan en anden opleve som værende voldsomt belastende. Derfor er man, når det drejer sig om stress, nødt til at tage udgangspunkt i den konkrete person og undersøge, hvad der hos netop dette menneske forårsager stressbelastningen, og hvad vedkommende har brug for i processen med at komme sig. Man kan altså ikke konkludere, at det, der ikke stresser én selv, heller ikke vil kunne stresse en anden – og omvendt.

HAR DU STRESS?

Stressbelastning giver forskelige symptomer – nogle vil ofte indtræde øjeblikkeligt, andre efter længere tids belastning. Nogle vil også være alvorligere og påvirke dagligdagen mere end andre. Når du skal vurdere, om du kan være stressbelastet, er det vigtigt ikke kun at holde øje med symptomerne, men også at vurdere, om de mest sandsynligt skyldes en stressbelastning eller noget andet. Det er vigtigt at holde øje med symptomer, som du ikke plejer at have (nogle har fx generelt dårlig hukommelse, og så handler det måske ikke om stress, men om at sådan er personens normaltilstand). Det er også vigtigt at få afklaret, om det kan være anden sygdom, som forårsager symptomerne, så jeg vil altid anbefale dig at blive tjekket hos din læge, hvis du pludselig oplever nogle af de nedenfor beskrevne symptomer:

• Fysiske symptomer: Hovedpine, hjertebanken, rysten på hænderne, svimmelhed, trykken for brystet, mavesmerter, nedsat appetit, hyppig vandladning, diarré, smerter, nedsat seksuel lyst, hyppige infektioner, forværring af kronisk sygdom (fx psoriasis, mavesår, allergi mv.).
• Psykiske symptomer: Ulyst, træthed, udmattelse, indre uro, rastløshed, irritabilitet, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, lavt selvværd, angst, nedsat humoristisk sans, depression.
• Adfærdsmæssige symptomer: Søvnløshed, hyperventilation, manglende overblik, indesluttethed, vrede, aggressivitet, nedsat præstationsevne, ubeslutsomhed, øget brug af stimulanser, trøstespisning, ændrede kostvaner, trang til at isolere sig socialt, sygefravær.

GODE BØGER OM STRESS

• Yun Ladegaard, Pernille Rasmussen og Bo Netterstrøm: Kort & godt om stress (DANSK PSYKOLOGISK FORLAG)
• Majken Matzau og Christina Bølling: Stressfri på 12 uger eller mer’ (People’s Press)

KONTAKT PSYKOLOG EA ANCHER

Klinik: Officehotel Valby, Høffdingsvej 34, 2500 Valby
Mobil: 30 24 37 94
E-mail: