HVAD ER SORG?

Sorg er en naturlig reaktion på at miste. Når vi mister et elsket menneske eller noget, der er meget betydningsfuldt for os, starter en sorgproces som en naturlig reaktion på vores tab. Vi begynder at tilpasse os livet uden det, vi har mistet, og både kroppen og psyken er i gang med at vænne sig til tabet. Vi skal i gang med at forstå, hvordan livet har ændret sig på baggrund af vores tab, hvilket både handler om de følelsesmæssige og helt praktiske aspekter af det at have mistet. Sorg kan defineres som en kompleks fysisk og psykisk reaktion på et tab, som medfører en række forskellige følelsesmæssige, tankemæssige, sociale og fysiologiske reaktioner.

Den model, du ser her på siden, skitserer forskellige typer af sorgreaktioner.

HVOR LÆNGE VARER SORG?

Hvor længe sorgen varer, og hvor intens den er, varierer fra person til person og handler både om hvem/hvad, man har mistet, hvordan man har mistet og hvilke tidligere erfaringer, man har med at miste. Det har også betydning for sorgprocessen, hvilke ressourcer den sørgende har, fx i form af netværk, og hvilken indflydelse tabet får på den sørgendes generelle livssituation og hvilke forandringer, tabet medfører for vedkommende.

Tidligere anså man sorg for at være inddelt i faser, som man i den sunde sorgproces skulle igennem, så man kunne komme ”på den anden side” af sit tab og sige farvel til, og adskille sig, fra den døde. I dag betragter man sorg som en mulig livslang proces, hvor man fastholder en relation til den afdøde og har vedkommende ”med sig” i sit liv og samtidig er i stand til at leve et liv og have en hverdag, som den afdøde ikke er en del af. Sorgen træder efterhånden i baggrunden, men kan dukke frem ved bestemte lejligheder, fx højtider, mærkedage eller vigtige livsbegivenheder.

De hollandske psykologer Margaret Stroebe og Henk Schut har udviklet det, der kaldes to-sporsmodellen for at illustrere, hvordan sorg typisk forløber og beskrive sorgens to store udfordringer. Det ene spor kaldes ”Tabet” og handler om den sørgendes ophold i tabets rum, som er fyldt med minder og intense følelsesmæssige reaktioner. Det andet spor kaldes ”Restaurerende” og handler om den sørgendes ophold i livets rum med alle de ændringer, tabet medfører og det store arbejde med at tilpasse sig den nye livssituation hen imod fremtiden. De to spor heler tilsammen tabet, så den sørgende kan leve med sorgen. I to-sporsmodellen forstås sorg som en individuel, dynamisk proces, hvor den sørgende bevæger sig ind og ud af henholdsvis tabssporet og det restaurerende spor. Der er ingen bestemt vej, som alle skal følge for at sørge ”sundt og rigtigt”. Ifølge denne model er den sunde sorgproces den, hvor den sørgende både giver plads til tabet og orienteringen mod det levede liv og kan give sig selv lov og plads til at sørge over sit tab, men også til andre tider være fokuseret på andre aspekter af tilværelsen og være i stand til at tilpasse sit liv til tabet. På den måde kan den sørgende fleksibelt både konfrontere sig med sorgen, opretholde forbindelsen til den afdøde og alle følelserne i forbindelse med tabet og til andre tider praktisere hensigtsmæssig undgåelse af sorgen for at kunne leve sit liv. Forskning i sorg peger netop på, at det er evnen til både at kunne fordybe sig i sorgen og fortvivlelsen og fokusere på positive sider af livet, der opretholder den mentale sundhed, mens man sørger.

HVAD ER KOMPLICERET SORG?

Nogle gange kan en sorgproces blive kompliceret på den måde, at den efterladte ikke formår at bevæge sig dynamisk og fleksibelt mellem tabs-sporet og det restaurerende spor og dermed ikke får tilpasset sit liv til tabet. Det kan betyde, at vedkommende er optaget af afdøde og tabet i en sådan grad, at det bliver umuligt at orientere sig mod det levede liv og opretholde en fungerende hverdag. Omvendt kan det også give sig udslag i, at den efterladte benægter tabet og følelserne forbundet hermed og undgår enhver påmindelse om dette på en sådan måde, at forbindelsen til afdøde ikke opretholdes, og tabet ikke bearbejdes. I så fald kan det være nødvendigt med hjælp til at tilpasse sig tabet på en måde, så man både kan bevare forbindelsen til den afdøde og de sorgfulde følelser, men samtidig opretholde sin tilværelse og tilpasse denne til tabet. Symptomer på kompliceret sorg kan fx være:

• Kronisk tristhed, depression, vrede og bitterhed.
• Vedvarende social isolation.
• Vedvarende manglende evne til at udtrykke følelser og tanker om den døde.
• Overoptagethed af afdøde og tabet.
• Vedvarende angst for nærhed af frygt for nye tab.
• Vedvarende sænket funktionsevne hjemme og på arbejde.
• Vedvarende overforbrug af medicin og/eller alkohol.
• Psykotisk adfærd (eksempelvis vrangforestillinger, hallucinationer, samt stærkt usammenhængende tale og tænkning). 
• Selvmordsforsøg.

LÆS MERE OM SORG

Her er nogle forslag til bøger om sorg, som måske kan være hjælpsomme for dig:

• Elene Fleischer og Liselotte Hornemann Kragh: I selvmordets kølvand (EKSISTENSEN).
• Inger Anneberg: Sorgen ved selvmord. En bog til de efterladte (HØST & SØN).
• Louise Winther: Sagt om sorg (ALFA).
• Lene Skriver Bak: Når mor dør (Forlaget Turbulenz).
• Lise Trap: Sorg – Den dybeste ære glæden kan få (ALFA).
• Lise Trap: Hjertebånd – At leve med sine døde (ALFA).
• Mai-britt Guldin: Sorg (Aarhus Universitetsforlag)
• Esben Kjær: Min usynlige søn. Kunsten at leve med sine døde resten af livet (Gyldendal).
• Esben Kjær: Døden – en overlevelsesguide. En eksistentiel håndbog for efterladte (Gyldendal).
• Anne Kløvedal: Ingenmandsland – om afmagt og kærlighed (Tiderne skifter).
• Naja Maria Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog (Gyldendal).

PODCASTS OM SORG 

• Jeg plejede at tro på for evigt
• Jeg lever med døden
• Farvel for evigt
• Døde forældres klub
• Cecilie og sorgen
• Alt er nu

KONTAKT PSYKOLOG EA ANCHER

Klinik: Officehotel Valby, Høffdingsvej 34, 2500 Valby
Mobil: 30 24 37 94
E-mail: