NARRATIV TERAPI
Grundtanken i narrativ terapi er, at mennesker udvikler historier for at give deres erfaringer mening, og identitet betragtes som personlig meningsskabelse gennem de historier, mennesker fortæller om sig selv og deres relationer. Mennesket betragtes som fortolker af sit liv, og narrative samtaler drejer sig ikke så meget om at forklare, eller løse, problemer, men primært om, hvordan man er kommet frem til de identitets-konklusioner og subfortællinger, der viser sig i samtalerne.
Idéen i narrativ terapi er, at den levede historie er rigere end den fortalte historie, da kun få af et menneskes handlinger og initiativer kommer med i denne. Der er derfor altid alternative historier til problemhistorien, som viser klientens viden, kompetencer og muligheder for at handle anderledes, men som ikke har fået den opmærksomhed, der gør dem til en del af personens identitet. Et centralt element i narrativ terapi er at styrke alternative historier og gøre dem til en del af personens selvforståelse.
Narrativ terapi ser mennesket som intentionelt, dvs. med ønsker og håb for sit liv, og dets handlinger som udtryk for disse intentioner. I lyset heraf ses problemer som udtryk for ønske om noget andet. En mulighed for at bringe mennesker tættere på deres intentioner er derfor en berigende beskrivelse af og identifikation med ”det fraværende, men implicitte” i alle livsudtryk. Det fraværende, men implicitte ses ikke som manifestation af en ukuelig menneskenatur eller et essentielt selv, men som symboler på specifikke livs- og tankemåder, der sættes i forbindelse med viden og færdigheder oparbejdet i personens hidtidige liv, som siger noget om vedkommendes foretrukne fortællinger om sit liv, dvs. ønsker, håb, værdier osv.
Tanken i narrativ terapi er, at vi går i terapi, når de dominerende narrativer (fx kulturelle diskurser) afholder os fra at leve vores foretrukne narrativer, eller når vi deltager i opførelsen af historier, som vi finder utilfredsstillende og som ikke passende afspejler, eller er i modstrid med, vores levede erfaringer. Beskrivelser dannet i modgang består ofte af det, narrativ terapi betegner som ”tynde beskrivelser”, der medfører tynde konklusioner. Disse fremstilles ofte som sandheden om den, der kæmper med problemet, og nedbryder folks selvværd, fordi de tager beskrivelserne af sig selv som dysfunktionelle eller utilstrækkelige til sig. Når tynde konklusioner har bidt sig fast, er det let at finde beviser, der underbygger dem, hvorved de får større magt og avler flere tynde konklusioner. Narrativ terapi søger at afdække de små erfaringsstumper af levet liv, som nærer ønsket om et andet liv end det, der er domineret af problemer, og sætte dem sammen til en ny, mere foretrukken historie. Ikke for at eliminere lidelses- og problemhistorien, men for at skabe flere fortællinger om den foretrukne identitet, da identitetskonklusioner ikke kun er fortolkende, men også skabende. Jo flere forskellige konklusioner, man kan drage om sig selv, des flere handlemuligheder får man. Narrativ terapi fokuserer derfor på de områder af menneskers liv, hvor det dominerende ikke får magt – modmagten til negative selvkonklusioner og deres effekter. Når der fokuseres på menneskers forsøg på modstand mod negative fortællingers indflydelse på deres liv, bliver samtaler om vanskeligheder ofte til samtaler om viden og færdigheder til at gå imod disse.
Centralt i narrativ terapi er eksternalisering, som betyder, at problemer ses som noget, der påvirker, men er adskilt fra, mennesker. Problemet er ikke personen – problemet er problemet. En eksternaliserende samtalekontekst muliggør, at problemet ikke længere definerer, hvem personen er, og skaber rum for, at hun kan sætte ind over for problemet og ændre sit forhold til det, da hendes færdigheder, interesser og kompetencer bliver mere synlige. Således mindsker eksternaliserende samtaler skyld og selvbebrejdelse og giver samtidig plads til ansvarlighed. De kan også reducere konflikter forårsaget af problemet, fordi diskussioner om skyld bliver irrelevante, når problemet ikke opfattes som knyttet til en af parternes identitet.
I narrativ terapi handler etikken i det terapeutiske arbejde bl.a. om opmærksomhed på, at terapien i sig selv former de involverede parters liv. Terapeuten må derfor være opmærksom på magtforholdet i relationen og medvirke til at dekonstruere forestillinger om, at hun har adgang til neutral og objektiv fremstilling af virkeligheden og reducere risikoen for, at klienten lader sig påtvinge hendes opfattelser. Det kræver, at terapeuten er åben om, at hun responderer ud fra egne erfaringer og intentioner, fordi klienten så bedre kan beslutte, hvordan hun vil forholde sig til terapeutens respons.
I narrativ terapi indtager terapeuten en ikke-vidende position, der betyder, at hun undgår at stille spørgsmål ud fra egne forforståelser og spørgsmål, som hun ønsker bestemte svar på. Det er ikke ensbetydende med en uvidende position. Terapeuten har viden om terapeutiske processer og om at forholde sig nysgerrigt, men ikke om indholdet eller betydningen af menneskers liv. Det centrale er, at klienten oplever valg og ikke fastlagte sandheder i processen, og at samtalen styres af hendes interesser frem for terapeutens idéer om, hvad der er vigtigt eller interessant, hvorfor terapeuten løbende undersøger, om samtalen stemmer overens med klientens ønsker.
NARM
NARM står for den Neuro Affektive Relationelle Model og handler om at genopbygge kontakt. Grundtanken i NARM er, at alle mennesker spontant bevæger sig i retning af kontakt, sundhed og heling. Uanset, hvor meget et menneske har trukket sig tilbage fra livet og isoleret sig, og uanset, hvor store traumer vedkommende har været udsat for, vil der være en dyb tilskyndelse til kontakt og heling, lige som en plante helt af sig selv vokser i retning af lyset. Denne organiske bevægelse er omdrejningspunktet i NARMs tilgang til udviklingstraumer.
Når vores evne til kontakt med os selv og andre svækkes, oplever vi at blive nedstemte og føle os livløse. De indre barrierer i forhold til at opleve kontakt og vitalitetsfølelse udvikler sig som en reaktion på udviklingstraumer og chok og den dermed forbundne dysregulering af nervesystemet, tilknytningsforstyrrelser og et skævt selvbillede. Målet for NARM-metoden er at arbejde med dysreguleringen, tilknytningsforstyrrelserne og det skæve selvbillede med fokus på at styrke en sund kontaktevne og evnen til at føle sig levende. NARM er en kropsligt baseret model for psykoterapi, som fokuserer på at støtte og udvikle individets kontaktevne og vitalitet. Uden at se bort fra individets fortid lægges der vægt på personens styrker, evner, ressourcer og resiliens. I NARM undersøger man, hvordan problemer omkring kontakt indvirker på en person på alle områder (fysisk, psykisk og relationelt) og udvikler på baggrund af somatisk mindfulness og fokus på personens styrkesider evnen til selvregulering.
Man ved, at en af de mest signifikante følgevirkninger af chok og udviklingstraumer er manglende evne til både følelsesmæssig og kropslig selvregulering. Affektregulering handler om, hvordan vi håndterer vores følelser, fx nedtrykthed, glæde og frygt, og det er afgørende for vores velbefindende, at vi er i stand til at håndtere intensiteten i såvel positive som negative følelser, så de ikke overvælder os og efterlader os handlingslammede. Manglende evne til affektregulering kan fx resultere i søvn- og spiseforstyrrelser, angst, panikanfald, tvangsmæssig adfærd, depression og misbrug. I NARM bringes viden om nervesystemets regulering ind i den terapeutiske praksis, og det er et grundprincip i metoden at understøtte nervesystemets sunde regulering ved at lægge vægt på de dele af selvet, der er organiserede, sammenhængende og funktionelle. Personens historie og smertefulde oplevelser har plads i terapien, men et primært fokus på at analysere problemer og hvad der er gået galt i vedkommendes liv, støtter ikke nødvendigvis evnen til sund selvregulering, men kan tværtimod forværre dysreguleringen. I NARM arbejdes derfor med at rumme stærke følelser og hverken agere dem udad mod omgivelserne eller rette dem mod sig selv, og formålet med at fokusere på individets ressourcer er at understøtte nye mønstre i nervesystemet, der fremmer evnen til sund selvregulering. Ved at sænke tempoet i terapisessionen og give plads til fornemmelser og følelser sådan som de opleves her og nu, skaber NARM-terapeuten et rum for ny indlæring, som kan bidrage til at forandre de neurale forbindelser og opbygge nye neurale netværk, der bidrager til kontakt og stabilitet både i selvoplevelsen og i samværet med andre mennesker.
Folk spørger mig ofte, hvad det nytter at tale om tidligere oplevelser og traumer – tingene er jo sket og kan ikke laves om. Her er det vigtigt at forstå, at erindringer ikke er identiske gentagelser af fortiden, og det at fortælle om smertefulde erindringer i en sikker og tryg ramme giver mulighed for at reducere den smerte, der er forbundet med dem. Ved at tale om det med en empatisk person, som man føler sig tryg ved (på en måde, der ikke fremkalder en direkte genoplevelse af hændelserne og derved retraumatisering), fremkaldes nye neurale fyringer og tilfører de gamle erindringer mere positive associationer. Derved indkodes en følelse af tryghed, støtte og trøst, der forbinder sig med den traumatiske oplevelse og skaber mulighed for, at traumereaktionerne modificeres. NARM tilbyder netop en sådan ramme for at tale om traumatiske hændelser på en helende måde.
Vil du gerne vide mere om chok- og udviklingstraumer og om NARM, så kan jeg varmt anbefale bogen “Udviklingstraumer – hvordan udviklingstraumer påvirker selvregulering, selvbillede og evnen til kontakt” af Laurence Heller og Aline Lapierre (Hans Reitzels Forlag).
Dette er en demo tekst
Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Dette er en anden demo tekst
Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Dette er en anden demo tekst
Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
